Søfryd

I 1924 blev Søfryd oprettet som et spædbørnehjem af Kirkelig forening for Indre Mission i Danmark.

I 1955 flyttede institutionen Søfryd ind i de nuværende bygninger. Spædbørnene, som var i alderen 0-3,5 år, blev dengang passet af barneplejersker.

Barneplejerskerne boede for det meste i lejligheden på 1. sal, der var indrettet med små værelser.

Fra 1. april 1976 startede Søfryd op som almindelig daginstitution. Man startede først op med spædbørnene indtil august måned og siden som aldersintegreret institution for børn i alderen 0-6 år. De 36 børn var dengang delt på tre grupper, alle med børn i alderen 0-5 år.

Søfryd fik vokseværk, så i efteråret 1997 blev 1. sal bygget om, så den kunne rumme en børnehavegruppe mere på 21 børn.

I stuen var der plads til 16 børnehavebørn og to vuggestuegrupper med 12 børn i hver gruppe.

Fra at være en selvejende institution blev Søfryd den 1. november 2008 til en kommunal institution.

Silkeborg Kommune købte bygningerne, og hele 1. sal blev renoveret, så der blev plads til flere børn. Vi fik også ombygget vores køkken, så det kunne stå klar til den nye madordning, som skulle træde i kraft den 1. januar 2010.

I dag har Søfryd plads til 24 vuggestuebørn og 54 børnehavebørn.

Vuggestuebørnene er i stueetagen fordelt på 2 grupper med 12 børn.

Børnehavebørnene er fordelt på 2 grupper på 1. sal.

Tiderne har ændret sig, men det er stadig omsorgen for de små, der er den primære opgave.

Det er vigtigt, at jeres barn får en rigtig god start i vuggestuen - både for jeres barn, for jer forældre og for os. Dette er en fællesopgave, som forældre og personale skal løse med udgangspunkt i jeres lille guldklump.

Det er en rigtig god ide at besøge vuggestuen, inden barnet skal starte. Her kan vi udveksle gensidig information om barnet, familien og vuggestuen. Vi kan få en snak om indkøringen, så vi kan tage individuelle hensyn og skabe så trygge rammer som muligt, som netop jeres barn har behov for. 
 
Det er en stor forandring at begynde i vuggestue. Der er mange nye ansigter og nye indtryk. Derfor vil der i starten være tilknyttet en primær voksen, som vil modtage jeres barn, spise med jeres barn, nusse, pusle, putte og havde kontakten til jer forældre. Dog er det vigtigt for os, at barnet og jer forældre får kendskab til hele personalet. 
 
En blød start er at foretrække. Det vil sige en start, hvor barnet først kommer på besøg sammen med jer et par timer ad gangen for derefter at være alene i kortere perioder. 
Det er meget forskelligt fra barn til barn, hvor lang tid det tager at vænne sig til de nye mennesker, de mange spændende indtryk og livet i vuggestuen. Vi ved, hvor vigtigt det er i denne periode, at vi er tæt på barnet, forstår barnets reaktioner, finder barnets udviklingstrin og handler ud fra dette med omsorg og nærvær. 

Børnehaven
Går man i vuggestuen, har man automatisk en børnehaveplads, og barnet vil som udgangspunkt flytte i børnehave den måned, barnet fylder 3,1 år.
Dog flytter nogle børn lidt før og nogle lidt efter, da vi gør alt, hvad vi kan, for at børnene flytter sammen med nogle gode venner fra vuggestuen. 

Når tiden nærmer sig, og jeres barn snart skal starte i børnehave, vil en personale fra vuggestuen besøge børnehaven med jeres barn et par gange om ugen. Her vil de lege, spise og deltage i børnehavens aktiviteter. Vi oplever tit, at børnene siger til vuggestuepersonalet, at de skal gå igen og selv vil være i børnehaven, "for nu er jeg stor".
Men det er stadigvæk en god ide at, når I ved, hvilken stue jeres barn skal gå på i børnehaven, får en snak med de voksne om indkøringen og barnet. 
Selvom barnet kender børnehaven og de voksne, kan det være en god ide med et par korte dage i starten. 

Spirestuen og Gulerodsstuen 0-3,1 år.
På Spire- og Gulerodsstuen er der tilknyttet 12 børn og 3 voksne på hver stue. Vi arbejder meget tæt sammen på de to stuer. Vi er sammen både om morgenen og eftermiddagen, og ofte står skydedøren mellem stuerne åben. Om formiddagen kl. ca. 9.30-12.00 deles børnene op i mindre grupper. Dette giver personalet de bedste muligheder for at lave pædagogiske aktiviteter, der er målrettet børnegruppen og giver børnene de bedste muligheder for at udvikle sig. 

De mindste børn er for det meste inde på de to stuer eller på legepladsen. På stuen leger vi, synger, laver sansemotorik, massage, leger vandleg på badeværelset, kigger i bøger og leger med modellervoks.
På legepladsen er det sandkager og gyngerne, som de små er vilde med.

De største børn har brug for flere udfordringer, så de er mere væk fra stuerne. De er med i vores tumlerum, hvor vi bygger huler, klatrer i ripper og er vilde i alle puderne. Vi leger også på Brombærstuen og i børnehaven, for at de bliver trygge ved hele huset.
De store er også mere på legepladsen. Her kører de på scooter, bygger sandkager, leger i legehus og leger rundt på hele legepladsen.
De store børn tager også på ture i nærmiljøet. I skoven, ned til vandet, op i byen, køre med juletog, på biblioteket og Aqua. Vi har 2 ladcykler, vi kan bruge til at komme lidt længere omkring.

Hver formiddag holder vi samling. Vi starter med at spise formiddagsmad og sige goddag til alle børn og voksne. Vi fortæller/snakker med børnene om, hvad vi skal lave i løbet af dagen. Vi snakker også med børnene om, hvad de har oplevet eller skal opleve i fx. weekenden.
På hver stue har vi en kuffert, som indeholder ting, som symboliserer en sang fx. en Bjørn = Bjørnen sover. I stedet for blot at lade kufferten gå på tur, bruger vi rim og remser til af finde ud af, hvis tur det er til at vælge en ting i kufferten, som vi så synger. Dette er et rigtig godt sprogarbejde, og vi kan se en stor effekt ved dette, da børnene meget hurtigt synger med og bruger rim og remser.

Det praktiske:
Kl. 6.30-7.10: Fælles åbning for vuggestue og børnehave

Kl. 7.30-9.00: Morgenhygge, leg og børnene bliver afleveret

Kl. 9.00-9.40: Formiddagsmad og samling med sang og dialog 

Kl. 9.40-11.00: Pædagogisk aktivitet

Kl. 11.00-12.00: Frokost og børnene bliver puttet

Kl. 12.00-14.00: Middagstid, hvor de fleste børn sover. De mindste børn leger.

Kl. 14.00-14.30: Vi spiser eftermiddagsmad. Vi synger og læser oftest ved bordet.

Kl. 14.30-16.45: Vi leger ude eller inde (fredag til kl. 16.30)

Vi siger farvel og tak for i dag

Sansemotorik:
Vi laver sansemotorik med de 1,5 - 2 årige i vuggestuen

Vore 7 sanser:

• Høresansen
• Lugtesansen
• Smagssansen
• Synssansen
• Følesansen (taktilsansen)
• Kinæstesisansen (muskel-led-sansen)
• Labyrintsansen/vestibulærsansen (hovedbalancesansen)

Specielt de 4 sidstnævnte sanser er vigtige i forhold til sansemotorik.

Grundmotorik - grovmotorik - finmotorik:
I vuggestuen arbejder vi meget med grundmotorik og grovmotorik.

• Grundmotorik er at mestre at krybe, kravle, rejse sig op, holde balancen, blive stående, gå osv.
• Grovmotorik er at mestre at rulle, krybe, gå, hoppe, løbe og balancere. Her bruger barnet de store muskelgrupper.
• Finmotorik er at mestre fingrenes bevægelse, samt fod, øje, mund og mimik. Her bruger barnet de små muskelgrupper.

Sanser er vigtige for al indlæring. Børn lærer og tænker med hele kroppen.
Hjernen fungerer som modtagerstation for alle sansepåvirkninger.
De erfaringe, somr børn gør sig med kroppen, er grundlag for dannelse af både personlighed og viden.

Vi starter med "goddag"-sang og efterfølgende har vi en del "fagte"-sange, hvor vi benævner kropsdele og kombinerer sang med bevægelse.
Det kan godt være svært at sidde ned så længe af gangen, så vi skifter aktiviteter fra siddende til stående og omvendt flere gange i forløbet. Dette varierer meget fra gang til gang, alt afhængig af koncentrationsevne.

Vi er meget fysisk aktive i forløbet. Vi skal hoppe, danse, trampe, liste, trille, snurre rundt, kravle, vippe og gynge, så vi får udfordret alle vore sanser.
Vi bruger ærteposer, rasle-æg, faldskærm, hængekøje og balloner i vores leg.
På denne måde får vi i forskellige sammenhænge og med forskellige redskaber udfordret børnene motorisk.
Børnene nyder at slå kolbøtter og hoppe fra en skammel og ned på en blød madras.
Ofte laver vi en forhindringsbane, som børnene skal igennem. Her handler det om balance på små plastik "elefantfødder", krybe under en madras eller en lille tunnel og videre op over en sofa, for så igen at hoppe ned på en madras og slutte af med en kolbøtte. Dette kan gentages mange gange!
I denne aktivitet øver vi også at vente på tur og give plads til hinanden.
Her udfordrer vi børnenes sociale kompetencer.

Sidst i forløbet finder vi vores "sansekuffert" frem.
I denne kuffert har vi massagebolde, små bløde pensler, massageruller af forskellig art, samt en cd med instrumental afslapningsmusik.
Vi slukker lyset, og alle børn ligger på en stor madras. Musikken sættes i gang, og vi voksne starter med at give børnene massage. Børnene opfordres også til at give hinanden massage med tingene fra kufferten.
De er rigtig gode til det og synes, at det er rart.
Det giver et godt samspil børnene imellem, at have denne fysiske kontakt.
Det handler her om både at give og modtage.
Det giver også børnene mulighed for en stund med ro og afslapning.

Vi afslutter forløbet med den samme farvelsang.

Radissestuen og Rødderstuen - 3,1-6 år:
Vi har stort fokus på, at alle børn indgår i gode legerelationer. Vi vægter bl.a. venskaber i børnehøjde, og at børnene lærer de sociale spilleregler.

Børnehaven finder I på 1. sal. Vi er delt på to stuer, men arbejder sammen om mange forskellige temaer, og børnene kan lege og skabe legerelationer på tværs af stuerne. Det giver både børn og voksne mulighed for at fordybe sig og være nysgerrige på nye ting.

I Søfryd vægter vi udeliv. Vi har en skøn legeplads, som indbyder til forskellige lege, kreativitet, hygge og nærvær. Vores bålsted bruger vi både til mad, kakao, men også som samlingssted for fortællinger og hygge.

Mange af vores pædagogiske aktiviteter, så som at tegne, male, bruge digitale medier (iPad/P.C), læse, lave perler m.m., ser vi ingen hindring i at lave udenfor.

Da vi jo er meget centralt beliggende, både ift. flere kulturelle attraktioner, Silkeborg Bad, Asger Jorn Museum, Ferskvandscenteret Aqua, Silkeborg Bibliotek, skovene og søerne, bruger vi vores nærmiljø meget.

Vi har samling hver dag kl. 09.00. Her styrker vi bl.a. sproget (sprogforståelse, begreber). Det gør vi f.eks. ved at synge, læse bøger, rim og remser, fortælle om dagen, høre på hvad vi lige er optaget af eller har oplevet, enten hjemme eller på vej i børnehave osv.
Da vi er meget optaget af at arbejde med temaer og læreplanstemaer (lagt ind i vores årshjul), er det også her, vi snakker om, hvilket tema vi vil arbejde med, hvad vi skal lave, og hvilke grupper der gør hvad.
Det er også i vores samlinger, vi snakker om venskaber, sociale spilleregler f.eks. hvad er en god ven, hvordan kommer man ind i en leg, og hvordan taler vi med hinanden på en ordentlig måde.

Det praktiske
Kl. 06.30-07.30 Vi leger i vuggestuen
Kl. 07.30 Vi går op i børnehaven
Kl. 09.00 Vi holder fælles samling på stuerne og spiser formiddagsmad
Kl. 09.30-11.30 Pædagogiske aktiviteter
Kl. 11.30-12.30 Vi spiser frokost
Kl. 12.30 Pædagogiske aktiviteter, leg ude og inde
Kl. 14.00 Vi spiser vores medbragte frugt 

Sprog:
De voksne møder børnene med en anerkendende kommunikation, så de får mulighed for at udtrykke deres tanker, følelser og holdninger.

Børnenes sprogtilegnelse i børnehaven foregår gennem en dialogisk anerkendende tilgang, hvor de voksne er gode rollemodeller.

• Vi arbejder bl.a. med dialogisk læsning, historiefortælling, sang og musik, rim og remser.
• Vi snakker med børnene og fanger deres nysgerrighed og viden gennem dialogen.
• Vi tilstræber at have et sprudlende sprogmiljø, hvor vi leger med ordene.
• Vi planlægger dagen, så børnene i løbet af dagen er opdelt i mindre grupper. Her kan det enkelte barn komme til orde og blive set, hørt og forstået.
• Vi holder rundkreds, hvor børnene får mulighed for at udtrykke deres holdninger tanker og følelser.
• Under måltiderne har børnene faste pladser. Det skaber tryghed og åbner for dialog.
• Vi arbejder med at skabe sociale fællesskaber, både ude og inde, så børnene kan tilegne sig sproget gennem leg og venskaber
• 
  Har barnet brug for en særlig indsats, bruger vi Rambolls sprogvurdering som vejledning. Derudover kan vi få vejledning fra vores sprogvejleder.

I Søfryd har vi et tæt samarbejde med talepædagogen. Hvis der aftales en særlig indsat i en periode for barnet, bliver forældrene inddraget som en vigtig samarbejdspartner.

Storgruppen:
I perioden september til maj laver vi særlige aktiviteter en dag om ugen for de børn, der fylder 5 år i indeværende år.

Vi vil med disse aktiviteter give de store børnehavebørn nogle udfordringer og oplevelser i den sidste tid, de er i børnehaven. Vi arbejder på at give børnene nogle færdigheder, som vi finder vigtige, inden de begynder i børnehaveklasse.

Eksempelvis:

• At de selv pakker deres rygsæk, når vi tager på ture.
• At de selv kan klare påklædning.
• At de selv kan klare toiletbesøg.

Målet er, at de bliver så selvhjulpne som muligt inden skolestart, at de som gruppe bliver ”rystet” sammen og føler sig som de store, samt at de oplever et tilhørsforhold i gruppen.
De skal lære nogle færdigheder for at blive værdsat i det sociale fællesskab: At kunne vente på, at det bliver min tur til at få hjælp, vente til det bliver min tur til at blive hørt, eller vente til det er mig der er midtpunkt i legen. Børnene skal lære at tilsidesætte sig selv og også give plads til andre.
Vi vil styrke børnenes følelse af selvværd og lære dem at stå frem og være i centrum, gennem de aktiviteter vi laver.
Vi vil arbejde med koncentration og udholdenhed.

Eksempler kunne være:

• At tælle, skrive og tegne.
• Rim og remser.
• Samtale og fortælling.
• Cykelture.
• Musik og rytmik.
• Ture ud af huset.
• Arbejde med årstidens muligheder.

I Søfryd arbejdes der målrettet med naturen som et kvalificeret lærings- og udviklingsrum for børnene i 0-6 års alderen.

Vi lægger stor vægt på at være meget ude, uanset årstiderne. Området i og omkring Søfryd giver gode muligheder for at udfolde sig fysisk. Naturens rammer er også langt mere alsidige og fleksible end indendørs. Det mangfoldige miljø giver barnet de bedste muligheder for at udvikle sig såvel motorisk, sprogligt, socialt, sanse-, følelses- og erkendelsesmæssigt.

Udeliv giver sunde og raske børn. Børnene får brugt deres krop på en god og naturlig måde, og de får en oplevelse af at kæde leg, spontanitet og samvær sammen på forskellige måder. Naturen er grobund for mange oplevelser, og børnene får en god forståelse og respekt for naturen, samt de oplevelser den giver. Børnene får kendskab til omverdenen, årets gang i naturen og oplever på egen krop, at der er forskel på sommer og vinter, forår og efterår, sol og regn osv.

Vi har en dejlig stor legeplads, som oprindeligt er en gammel have. Derfor er vores legeplads fyldt med frugttræer, bærbuske og gemmesteder. Legepladsen er opbygget med tanke på barnets motoriske udvikling. Den giver sanseoplevelser og mange muligheder for forskellige lege. Der er udfordringer for alle børn i vores aldersgruppe. På legepladsen har vi et stort bålsted, som er tændt enten til en kop varm kakao, lidt suppe eller til en god snak, mens man kigger ind i gløderne.

I nærmiljøet har vi skoven, hvor vi kan lave huler, samle blade, kravle, klatre og løbe, og søerne hvor vi fisker eller sopper om sommeren. I Sydby-parken tager vi hen med madpakker og spiller bold. Vi besøger Silkeborg Bad, vi ser på kunst i parken og spiller på de opstillede natur-instrumenter. På Aqua besøger vi dyrene og leger på vandlegepladsen.

Værkstedet er et dejligt rum, vi bruger dagligt som kreativt rum og som et rum, hvor de største børn fra børnehaven spiser deres frokost.

Værkstedet bliver primært brugt af de børn, der har lyst til at være dernede fra dag til dag, men kan også bruges til små projekter med en børnegruppe, der går igen over en periode.

I værkstedet bliver der lavet mange forskellige ting. Det kan f.eks. være at arbejde med træ, hamre, male, tegne, lave papmache, modellervoks eller bare hygge med te-slabberas.

Når børnene er i værkstedet, er de kreative og optaget af det, de laver. Der er mulighed for ro og fordybelse, og der opstår altid en god og sjov snak om stort og småt.

AULA:
Som forældre skal I trykke jeres børn ind på den digitale skærm, der hænger i gangen i børnehaven. Ligeledes skal I trykke jeres barn ud, når I henter. I kan hente en APP på jeres smartphone, så I hjemmefra kan melde barnet syg eller fri. Der vil af og til være beskeder, I kan læse på skærmen eller på jeres mobil.

Fælles feriepasning og lukkedage
Silkeborg Kommune har fælles feriepasning på følgende dage:

• De 3 hverdage før påske
• Dagen efter Kr. Himmelfartsdag
• Sommerferien uge 28-29-30
• Mellem jul og nytår

Alle pasningstilbud er lukket den 5. juni og den 24. december.
På disse dage tilbydes ikke feriepasning.

Kartotekskort
Når barnet starter, får I et kartotekskort, som I bedes udfylde. På det står de informationer, vi skal vide om barnet. Det er vigtigt, at I jævnligt kontrollerer disse oplysninger, så de altid er ført ajour.

Påklædning
Da vi er meget ude, beder vi jer om hver dag at huske: Indesko, regntøj, gummistøvler og skiftetøj.
Det er praktisk med navn i overtøj og støvler. Det gør det nemmere for jer selv, når I skal finde det igen.
Af hensyn til børnenes sikkerhed må der ikke være snore i hætter og rundt om halsen i jakker og bluser. Ligeledes gælder halstørklæder.

Sygdom
Syge børn modtages ikke i institutionen.
Hvis barnet bliver syg i løbet af dagen, vil vi ringe efter jer, så barnet kan komme hjem hurtigst mulig.
Børnene kan først komme i institutionen igen, når de kan deltage i de aktiviteter, der foregår i hverdagen uden ekstra hensyn. Hvis ikke, skal de være hjemme, til de er helt raske.
Smitsom sygdom. Har barnet en smitsom sygdom, vil vi gerne informeres. Dette gøres via registrering i AULA. Det er vigtigt, at man husker at melde barnet rask sidst på eftermiddagen eller om aftenen, hvis man forventer, det kommer i institution dagen efter.

Medicin
Vi giver normalt ikke medicin i institutionen, kun hvis det drejer sig om kroniske sygdomme, hvor medicin er lægeordineret.

I Søfryd har vi en hel del traditioner og temadage, da vi mener traditioner giver genkendelsens glæder og skaber faste holdepunkter i vores liv. Samtidig føres vor kulturarv videre.

Fastelavn
Det er en fast tradition, at vi hvert år fejrer fastelavn sammen med børnene. I tiden op til fastelavn forbereder vi os på festen ved at lave fastelavnspynt og lære fastelavnssangene. Vi afslutter med en fest med tøndeslagning, sang, fastelavnsboller og hygge. Børnene og personalet møder udklædte hjemmefra.

Påske
I påsken bliver der rigtig klippet og klistret. Der bliver lavet gækkebrev, klippet kyllinger og sået karse. Påskeharen kommer også altid på besøg og gemmer små påskeæg på legepladsen, vi skal ud at finde.

Fotografering
Dato for fotografering står i husrådets arrangementplan.

Fødselsdag
Vuggestuebørn fejres i huset. For børnehavebørn aftaler vi med forældrene, hvor de ønsker fødselsdagen skal afholdes. Vi anbefaler, at de yngste holder fødselsdag i huset.

Bedsteforældredag
I foråret inviterer børnehaven til bedsteforældredag.

Forældrekaffe
To gange om året afholder Husrådet forældrekaffe.

Forældremøde
Afholdes en gang om året, i efteråret (uden børn). Her fortæller vi om det pædagogiske arbejde og det, der rører sig i huset. Der er valg blandt forældrene til bestyrelsen, og man kan tilmelde sig til husrådet.

Sommerfest
I samarbejde med Husrådet afvikles der hvert år en sommerfest. Temaet for festen kan være farvefest, piratfest ol. Der vil være forskellige aktiviteter, som børnene i samvær med deres forældre kan hygge sig med. De største børn i børnehaven laver altid en lille underholdning.
Sommerfesten ligger altid i starten af juni måned.

Jul
Hver mandag i december holder vi adventssamling. Alle børnene mødes i den store sal, hvor adventskransen tændes, og der synges julesange, vi fortæller julehistorier og der leges julelege.
Hele december klipper og klistrer vi og får pyntet juletræet, vinduerne og væggene med nisser og juletræer. Vi bager julekager, laver juledekorationer og hemmeligheder. Der bliver holdt julefrokost for børnene, vi har jule-disko med æbleskiver, og vi spiser risengrød en dag.
Julemanden kommer også forbi og ønsker os en glædelig jul.
På hver stue bor der nisser. I børnehaven skiftes børnene til at have en nisse med hjem. Det kan godt være drillenisser, men de er nu oftest meget søde.
På alle stuerne har alle en lille kalenderpakke med, som børnene skiftes til at åbne til samling.
Midt i december bliver forældre og søskende inviteret til kirkegang i Mariehøj Kirke, hvor vi alle går til julegudstjeneste og ser de store børn fra børnehaven lave krybbespil. Bagefter går vi alle over i Søfryd og får lidt juleknas. Dette er altid en eftermiddag.
I forbindelse med Lucia-dag vil de store børnehavebørn gå optog i Søfryd. Deres forældre er altid velkomne til at deltage.

BLÅ BLINK
Hvert år i juni deltager de ældste børnehavebørn i alarm 112 dagen, som er et arrangement, der er tilrettelagt af beredskabstjenesten i Silkeborg Kommune.
De tre hovedbudskaber er, at man skal huske at bruge cykelhjelm, se sig godt for i trafikken, og hvis man ser et uheld skal man ringe 112.
Med sjov og spas lærer Falcks maskot Sofus børnene, hvordan de kan trykke 112, hvis de har brug for hjælp.

• Politiet viser, hvordan de med politihunden kan fange tyven, og hvordan hunden kan spore sig frem til nøglerne i græsset, som tyven smed væk.
• Brandvæsenet slukker en røgfyldt bil.
• Falck kommer og henter Louise, der er væltet på sin cykel.
• Der kommer hjælp fra beredskabet, da kanoen vælter på søen.

I løbet af dagen får børnene lov til at deltage i forskellige tilrettelagte aktiviteter:

• Sprøjte med brandslangen.
• Sidde i brand- og politibilen.
• Høre sirenerne.
• Hjemmeværnet lægger forbinding på.
• Opleve brandmanden.

I Søfryd har vi frokostordning.

I Søfryd vægter vi sundhed højt. Vi har nu sølvmærket i økologi, dvs. at råvarerne i børnenes kost er minimum 60 % økologi.

Der laves en kostplan for en uge af gangen. Så kan alle se, hvad vi skal spise i ugens løb.

Måltiderne skal være en god og positiv oplevelse for alle. Her er der plads til gode dialoger, socialt samvær og tid til at nyde den spændende mad.

Vi øver os i "mad-mod", altså smager på det der bliver serveret, så vi får udfordret vores smagsløg. Vi samarbejder med køkkenet, så maden bliver en integreret del af den pædagogiske praksis f.eks. til højtider og temadage. 

Er der specielle hensyn, der skal tages til barnet, er det vigtigt, at vi bliver informeret.

Søfryd har samarbejde med forældrene i form af forældrebestyrelsen og Husrådet.

Forældrebestyrelsen:
Søfryd har repræsentanter i Daginstitutionen Sydbyens fælles forældrebestyrelse.

Husrådet:
Husrådet i Søfryd har lavet en folder, hvor du kan læse mere om Husrådets rolle, formål m.m.

Det pædagogiske tilsyn er ét ud af flere tilsynsformer i Dagtilbud i Silkeborg Kommune. Det pædagogiske tilsyn udføres af forvaltningen både i kommunale, selvejende og private daginstitutioner.

Det pædagogisk tilsyn har to overordnede funktioner; at kontrollere og udvikle den pædagogiske kvalitet i dagtilbuddet. Rammen for pædagogisk tilsyn i Silkeborg Kommune udarbejdes af forvaltningen, således der er sammenhæng med de fælles kommunale indsatser daginstitutionerne arbejder med.

I de kommunale daginstitutioner udføres tilsynet hvert år i skiftende børnehuse. Hermed sikres, at alle børnehuse får minimum et tilsyn hvert andet år. Tilsynsrapporterne for de kommunale institutioner vil efter tilsynet blive offentliggjort på deres lokale hjemmesider.